Interoception – nydelse i krop, frihed i sind
Interoception betyder “indre perception” – evnen til at mærke og registrere kroppens signaler.
Eller helt enkelt: Hvordan føles min krop lige nu?
Det er en løbende dialog mellem krop og hjerne, hvor signaler sendes, modtages og fortolkes. En central funktion i dette samspil er homeostase – kroppens evne til at skabe balance og ligevægt.
På et basalt niveau handler det om de tydelige signaler:
Du er tørstig. Sulten. Skal på toilettet.
Og du reagerer – og vender tilbage til balance.
Men kroppen kommunikerer hele tiden, også i de mere subtile lag.
Signaler vi ofte overser, fordi vi ikke er opmærksomme, ikke har lært at forstå dem – eller ikke prioriterer at lytte.
I hverdagen kan vi nemt komme til at ignorere kroppens forsøg på at regulere sig selv. Ikke fordi vi ikke kan mærke – men fordi opmærksomheden er et andet sted.
Og det er her, det bliver interessant:
Vi kan træne vores interoceptive sans.
Nedsat interoceptiv bevidsthed er forbundet med blandt andet:
- smerter
- angst
- vanskeligheder med følelsesregulering
- spiseforstyrrelser og afhængighed
Altså en svækket evne til at skabe indre balance.
En velfungerende interoception kan derimod bidrage til:
- bedre regulering af nervesystemet
- større kropsbevidsthed
- øget mental og fysisk resiliens
- en oplevelse af kontakt, selvomsorg og selvværd
Kort sagt: et større potentiale for balance.
Hvordan?
“energy flows where attention goes… “
Yoga, meditation og mindfulness er glimrende bud på, hvordan vi træner vores interoceptionssans.
Yoga, meditation og mindfulness er alle måder at træne interoception på.
Især i langsomme og bevidste bevægelsesformer – som fx yogaSOMATICS – hvor opmærksomheden vendes indad.
Her handler det ikke om form, præstation eller teknik, men om at mærke.
At give kroppen opmærksomhed indefra.
Vi kan sagtens bevæge os uden at være i kontakt med kroppen.
Vi kan følge et program, lytte til en podcast eller tale med andre imens.
Men jo mere opmærksomheden trækkes væk fra kroppen, desto mindre adgang har vi til dens feedback – især de subtile signaler, og dermed også mindre mulighed for at ændre vores mønstre.
Når vi derimod bliver i sansningen, kan vi gradvist skabe nye neurale forbindelser og ændre automatiske reaktionsmønstre.
LÆS OGSÅ: YogaSOMATICS – meget mere end stræk
Fysisk træning og træning af indre bevidsthed er ikke det samme. Begge dele er nødvendige. Exercise og innercise. Homeostase.
Gentagelse skaber forandring
Ligesom meditation vil du heller ikke få nogle livsændrende resultater ved at gøre det en eller to gange – og bagefter så sige, at det ikke er noget for dig eller forvente store resultater. Mønstre er vaner – og vaner ændres over tid.
Gentagelse her er nøglen. Regelmæssig praksis. Regelmæssig praksis kan styrke både hjernens og kroppens evne til at regulere og tilpasse sig. Det skaber samtidig resiliens.
‘Yogahjernen’
Forskning peger på, at yogapraksis kan påvirke både hjerne og nervesystem:
-
-
- øge niveauet af visse neurotransmittere forbundet med velvære
- reducere stress og sænke kortisol
- styrke opmærksomhed og fokus
- støtte emotionel regulering
- øge forbindelsen mellem krop og sind
-
Over tid kan det føre til målbare ændringer i hjernen – særligt i områder relateret til opmærksomhed, empati og følelsesmæssig regulering.
“Mærk dit åndedræt berøre indersiden af din lænd. Som et strejf af en sommerfugls vinge… “
En anden måde at være i kroppen på
YogaSOMATICS er en rejse ind i dine indre landskaber og en genetablering af kontakten med din krop. Det handler om at koble den styrende del af hjernen fra og lade sanserne navigere i det instinktive, ubevidste og uforståelige.
For mange, der er vant til at følge træningsprogrammer, kan det være uvant at navigere efter sanserne i stedet for et mål. Men det er også en vej til selvkærlighed og selvomsorg. At give kroppen tillid til, at du ikke vil skade, overbelaste, kritisere, eller dømme den.
Selvkærlighed er ikke kun noget, vi tænker eller siger til os selv. Det er også noget, vi gør.
At lytte. At mærke. At respektere kroppens grænser og behov.
Kroppen er ikke et projekt, der skal fixes. Den er et stykke natur forbundet med verden omkring os, og arbejder konstant for at holde sig i balance – under de vilkår, den får.
Spørgsmålet er bare: Lytter du?
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!